top of page

Vedtægter

 bestemmelser for kunstkompas 

Vedtægter | Stiftende Generalforsamling |  06.03-2024

Painting

01

Foreningens navn er Kunstkompas. Foreningens hjemsted er Treschowsgade 4, 7100 Vejle

02

Kunstkompas’ formål er at fremme kreativitet og fællesskab gennem kunstneriske aktiviteter og uddannelse for alle aldre, fra børn til ældre. Foreningen stræber efter at være et samlingspunkt, der inspirerer til personlig og kunstnerisk vækst i Vejle. Aktiviteter kan være på adressen eller andre steder og kan være af kortere eller længere varighed.

03

Medlemskab er åbent for alle, der ønsker at støtte foreningens formål. Elever/kursister der er indskrevet til forløb hos Kunstkompas i kalenderåret er medlem af foreningen. Foreningen tilbyder forskellige medlemskabstyper, herunder månedsmedlemskab og medlemskaber der følger forløb. Desuden tilbydes der støttemedlemskab. Medlemskabet er underlagt en kontingent, hvis størrelse fastsættes af bestyrelsen og godkendes på den årlige generalforsamling.

04

Bestyrelsen består af mindst 5 medlemmer: formand, næstformand, kasserer, sekretær og et bestyrelsesmedlem. Bestyrelsen vælges for 1 år, første år, og siden 2 ad gangen på den årlige generalforsamling.

05

Generalforsamlingen er foreningens højeste myndighed. Ordinær generalforsamling afholdes hvert år i marts. Dagsordenen for den ordinære generalforsamling skal mindst omfatte: valg af bestyrelse, fremlæggelse af regnskab, og behandling af indkomne forslag. Bestyrelsen afholder møder så ofte det er nødvendigt for effektivt at lede foreningen, men mindst 4 gange årligt. Møder indkaldes af formanden eller på forlangende af mindst halvdelen af bestyrelsesmedlemmerne. For at et møde er beslutningsdygtigt, skal mindst halvdelen af bestyrelsens medlemmer være til stede. Bestyrelsen kan vedtage at afholde ekstraordinære møder efter behov.

06

Skolelederen er ansvarlig over for bestyrelsen og myndighederne. Skolelederen har den administrative, regnskabsmæssige og pædagogiske ledelse. Skolelederen udarbejder undervisnings- og aktivitetstilbud i henhold til programmet og træffer de fornødne aftaler med lærerne.

07

Økonomi, regnskab og revision Regnskabsåret følger kalenderåret. Foreningens regnskab revideres af revisor i henhold til regler for regnskabsaflæggelse og revision. Det reviderede regnskab udsendes sammen med dagsordenen til den ordinære generalforsamling.

08

Ændringer i vedtægterne kræver mindst 2/3 flertal af de fremmødte stemmeberettigede medlemmer på en generalforsamling.

09

Beslutning om foreningens opløsning skal vedtages med mindst 3/4 flertal af de fremmødte stemmeberettigede medlemmer på to på hinanden følgende generalforsamlinger. Dersom nogen har udlånt noget til foreningen leveres dette tilbage ved opløsning. Ved nedlæggelse af foreningen overgår eventuelle aktiver til forening af lignende art.

10

Ikrafttrædelse Disse vedtægter træder i kraft umiddelbart efter godkendelse på generalforsamlingen. Bestyrelsen består af Hege Dalsgaard, Formand Charlotte Mathiasen, Næstformand Douglas Cameron Kasserer Dimitra Neonaki, Sekretær Edward Arthur Gosney

bestyrelse

bottom of page